Adskillige gange forsøgte jeg at oprette mig i Second Life her på biblioteket uden held. Hjemme kunne jeg heller ikke få det til at fungere, så Jesper blev min redningsmand, da han fik mig oprettet.
Second Life er en hel ny begyndelse, så set i bagklogskabens klare lys, forstår jeg ikke, at jeg valgte mit eget fornavn, når jeg nu kunne have valgt alt andet - så glad er jeg heller ikke for det.
Jeg havde store forventninger til Second Life, her kunne jeg måske få en lækker lejlighed i Rom !
Så så jeg for første gang min avatar, men inden jeg nåede ret langt ind i den anden verden frøs skærmen, det gentog sig flere gange.
Næste dag gjorde jeg nye forsøg, og jeg kom ind på Info Island. Her kom jeg i snak med en anden avatar, som hurtigt konstaterede at jeg var ny her, og det var så det.
Hvis det var muligt at sidde ved en skærm, som ikke frøs hele tiden, ville jeg gerne give det en ny chance, men der er vist lang vej til en lejlighed i Rom.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Helt ærligt, Ellen! Du skulle satse på en lejlighed i Rom i First Life - det er meget sjovere!
Send en kommentar